live musik biografi live musik dans live musik dinner live musik udstyr live musik demo live musik priser live musik kontakt live musik diverse


Webdesign

Live Musik Old SchoolCa. 95% af alle danske husstande har internetforbindelse, og ud af dem har 60% bredbånd. Ja faktisk er Danmark den nation der procentuelt har flest internet forbindelser. Det, at have en hjemmeside, er derfor en oplagt måde at formidle informationer på, hvis man har et budskab, eller et produkt, der skal præsenteres. Internettet er ucensureret og har ingen adgangskrav. Det er derfor blevet stor set alle mands eje, at fremstille og publicere en hjemmeside.
Men en hurtig tur rundt på nettet afslører hurtigt, at kvaliteten af diverse sider svinger ganske meget. Grunden til det er, at indlæringskurven, når det kommer til fremstillingen af hjemmesider, er meget stejl. Der er talrige forskellige måder man kan tilgå fremstillingen af en side. Ord som html, css, xml, flash, javascript, php og asp er blot nogen af de termer man støder på. Hvis man ikke har nogen som helst idé om hvad disse ting betyder, endsige kan gøre, så er det svært at udvikle et websted ordentligt. At få lagt en tekst på hvid baggrund ud på nettet, er selvfølgeligt et udgangspunkt, men skulle man pludselig få lyst til at gøre noget mere, så opdager man hurtigt, at man måske har skudt sig i foden, ved ikke at gøre det rigtigt fra starten. Og med udvikling af et websted mener jeg ikke, at indsætte en lille grafik dims der drejer rundt, akkompagneret med en lille melodi der konstant kører i baggrunden.
Udover det rent tekniske, kommer der også en seriøs investering oven i, ved indkøb af diverse billede og lydbehandlingsprogrammer. Jeg bruger selv Photoshop til billedbehandling, Dreamweaver til fremstilling af siden, Flash til fremstilling af animeret indhold og Cubase m. diverse plugins til lyden. Allerede her er vi oppe i en investering i 50.000,- kroners klassen.

Så før du går i gang med fremstillingen af din egen hjemmeside, så spørg dig selv: laver jeg min egen hjemmeside for at spare penge, eller fordi jeg gerne vil lære det? Hvis du gør det for at spare penge, vil jeg blot nævne, at dividerer jeg den pris, det ville have kostet at få et firma til at lave min første side, med det antal timer det tog mig at lave den selv, så var min timeløn omkring 11,- kr. brutto. Udover det, så tænk over, at skal du bruge siden til at sælge et produkt, hvor mange ekstra kunder skal du så have på din hjemmeside, før udgiften til fremstillingen af siden er betalt?

Live Musik LegsJeg laver hjemmesider til fornuftige priser, med en vejledende minimumspris på ca. 2000,- kr., for en simpel præsentationshjemmeside, med en forside og 5 undersider. Altså ikke de 10.000-15.000 kr. man nemt kan komme af med andre steder. Jeg kan også skaffe dig programmer der sætter dig i stand til selv at opdatere indholdet på din side, og undervise dig i brugen af det, for en merpris på ca. 1500,- kr. Grunden til at jeg kan tilbyde priser der ligger væsentligt under hvad etablerede web-design bureauer tager er, at jeg ikke skal leve af at lave hjemmesider. Jeg har ikke noget stort produktionsapparat at holde i gang. Der er kun mig, min PC og min mangeårige erfaring.

Udover fremstilling af basale præsentations sider kan jeg tilbyde følgende:

- Interaktion med brugere i form af blog, gæstebøger, spørgeskemaer, kontaktformularer mm., i PHP.
- Grafisk behandling af dine egne billeder.
- Fremstilling af logo.
- Udførelse af diverse grafiske elementer, både i form af illustrationer og flash-video
- Undervisning i Adobes Photoshop, Dreamweaver, Distribute og Fireworks.
- Hjælpe med at forbedre din allerede eksisterende hjemmeside.
- Forfatte tekst til din hjemmeside, hvis de kniber med idéer.

The Jokers hjemmesiden er lavet med dreamweaver, dynamisk indhold i form af gæstebog m. sikkerhedstjek mod spam og kontaktformularen er lavet i PHP ved hjælp af notepad. Skrifttypen der er brugt er Trebuchet MS i størrelse 11. Alle billeder på siden er behandlet i photoshop. Al grafik er ligeledes fremstillet i photoshop. Alle grafiske elementer er optimeret og tilpasset i Fireworks.

 

Forside | Top | Biografi | Dansemusik | Dinnermusik | Udstyr | Demo | Priser | Kontakt | Diverse
Gæstebog | Skriv i Gæstebog | webdesign | live musik til fest, dansemusik og festmusik links
Peter G - Telefon: 6168 6144 - Mail: peter@thejokers.dk