Dinner
The Jokers spiller ikke dinner-musik, men arbejder tæt sammen med flere dygtige pianister, der formår kunsten at være tilstede uden at være anmasende. Det er derfor ikke noget problem at skaffe musik til hele aftenen.
Vores samarbejdspartnere er yderst professionelle og fleksible, og har et meget stort repertoire. Der er derfor mulighed for akkompagnement på alle lejlighedssangene. Er en sang skrevet på en mindre kendt melodi, så giv besked i forvejen, så bliver den øvet op.
Der bliver ikke uopfordret afbrudt med skåleviser, dårlige vittigheder, og andre pinligheder. Den middag har vi alle sammen prøvet at være til, og de fleste af os prøver nok at fortrænge den :-).
Hvis dansen skal forgå i samme lokale som middagen blev serveret, bliver der en pause, når dinner-pianisten er færdig med at spille, imens personalet rydder af, og "The Jokers" stiller op. Hvor lang pausen bliver afhænger af, hvor lang tid det tager at få ryddet det areal vi skal spille på. Fra det tidspunkt tager det os ca en halv time at sætte op (se yderligere informationer under "priser").
Har du lyst til at bestille både dinner og dans samlet, så skal du bare give os besked, så står vi for resten.
|
 |